Åreladning

MÅrelader_10128ange helbredelsesritualer, eliksirer og besværgelser har været brugt gennem tiderne, selv i dag kan vi vel ikke helt undsige dem. Hvem kender ikke 7-9-13, “bank under bordet” o.l.

En af de meget populære gennem tiderne, har været åreladning og koppepåsætning, både til mennesker og til dyr.

En af genstanden i museets samling, kunne formentlig fortælle en lang og blodig historie, selvom vi ikke faktuelt ved mere, end at den er på arkivet, og den er formentlig fra Kvanløse området og det er vist det.

I en almenark fra 1757 står skrevet i en note:

Blev jeg i Jesu velsignede navn åreladt i Lyngby, således: Først blev i haven  opsøgt en ung rigsbøg, deri blev med et stor bor boret et hul lige ind til marven.

Deri blev stoppet en klud dyppet i det varme blod og straks derpå sat en told i hullet, som sluttede tæt. Derefter med podevoks gjort ganske tæt.

Denne kur blev rådet af hs. excell. hr. geheimråd og overjærgermester Gram og skulle være tjenlig mod et “svagt bryst”.

Bartskærer (kirurger) klarede det “udvortes” mens læger det (indvortes). I perioden 1738-1785 blev i København uddannet 443 bartskærer – heraf ca. 100 dansker, en del tyskere og flere fra andre lande.

En god bartskærer og benbrudslæge kunne modtage patienter langvejs fra, eks. tyboen Mads Lauritsen, som modtog patienter fra Norge – de blev fragtet her til med de skudehandlende.

Kvaksalveforordning 5. september 1794 forbød mange ting, bl.a. åreladning, der kunne dog søges dispensation.

Vi kender ingen fra vores område, som foretog denne “behandling”, har du kendskab til en historie, må du meget gerne kontakte os.

 

Årelader_model