Undløse

Undløse Kro, i dag Holbækvej 37. Tidligere hørte kroen under Undløse Møllegård, og beskrives således: Det var en ret stor kro med rejselade, en skænkestue, købmandshandel og en god lejlighed. På bakken lå en stor hollandsk vindmølle og lige over for Møllegården lå et bageri med butik og beboelse.

Teglværksejer Valdemar Andersen sidder med sin familie, konen Sørine, sønnen Vilhelm og datteren Ninna, i stuen på Hovedgaden 37 i Undløse 1918.

Teglværksejeren hører til de velstillede, og det bærer hjemmet præg af. Centrum for opstillingen er det gedigne bord med en fin stående petroleumslampe på lysedugen. Valdemar læser avisen, den konservative Holbæk Amts Avis. Ninna har sin store dukke. Familien er samlet og hygger sig. Det er en fin stue, men nok ikke den fineste stue i huset. Divanen giver husherren mulighed for en lur, og telefonen på skænken indicerer også, at stuen bliver brugt. Selv om telefonen på dette tidspunkt stadig kunne have præg et statussymbol, havde Valdemar brug for den i sin virksomhed. Hvis billedet var taget nogle få år senere, ville der nok have været elektrisk lys. Så var man også fri for al den sod, som kom med petroleumslampen.

På væggen er der kun få billeder. Dekorativ er derimod væguret midtfor. På piedestaler og i vindueskarmen står potteplanter.

Undløse Fællesmejeri blev oprettet så tidligt som 1880 og udvidet med ostelager i 1917.  Der var i 1930 76 leverandører med 700 køer. Der indvejedes da 1,78 mio. kg sødmælk og produceredes 47.000 kg smør og 86.000 kg ost. Mejeriet ejedes på dette tidspunkt af A/S De forenede Mejerier på Sjælland. Ligesom det var tidligt fremme med osteproduktionen, var det også med tuberkulosebekæmpelsen.

I Undløse var der endnu et mejeri, Undløse-Søndersted Andelsmejeri (Holbækvej 22). Det var lidt større (140 leverandører med 900 køer, 2,75 mio. kg indvejet mælk og 112.035 kg smør).

Ud over at give arbejde til 6 folk på selve mejeriet var der 11 ruter med mælkekuske. På mejeriet blev ruterne gerne udbudt i licitation halvårligt, således at den, der kom med det laveste bud, fik ruten for det følgende halvår. Ofte var det husmænd eller eventuelt gårdmænd, som boede yderst, som bød på ruten. Gårde med særlig lang privatvej måtte selv sørge for transporten; de afleverede efter de øvrige. Her ses en stor del af kuskene samlet i gården ved mejeriet 1929.

1989 20 -9_W

Højskolebevægelsen havde mange former, men alle fik på hver sin måde betydning for udviklingen på landet. Nogle lagde meget vægt på det idealistiske og vækkelsen, mens andre koncentrerede sig om det praktiske. Det sidste var grundlaget ved stiftelsen af Undløse Højskole. Den blev grundlagt af Jørgen Olsen, født i Kagerup. Han blev jurist 1866, men valgte at undervise, og i 1873 stod Undløse Højskole færdig. Den skulle dygtiggøre eleverne dels til deres erhverv, dels som nyttige samfundsborgere. Der var undervisning i kemi, fysik, dyrefysiologi, landmåling og nivellering, så de kunne tegne et kort over et mindre jordstykke og udregne en dræning. De undervist3es også i forfatnings og forvaltningslære samt nationaløkonomi. De første år var skolen godt besat, senere gik der mere politik i det, og stabilitet kom der først med Sofus Banke, som ejede højskolen 1888-1909. Der var dog ikke elevtal og økonomi i det, og efter nogle omtumlede år blev Danmarks første skolehjem indrettet her i 1918. Det var specielt for svagt begavede børn, som skulle oplæres i landbruget. I mange år var navnet Undløse Drengehjem, siden ændret til Skolehjemmet Undløse.

Her ses højskolen fra vejen i begyndelsen af 1900-tallet, en statelig skole med plads til 40 elever.