Hanerup

Dette motiv er sjældent at se – man sidder ved spisebordet. Der er i Hanerup omkring 1. verdenskrig.

Gårdejer Jens Peter Olsen sidder for bordenden med sin kone Karen Marie til venstre for sig. Fra venstre er først deres tre børn Poul, Hans og Ernst, dernæst pigen Agnes og anden karlen Valdemar Pedersen, dernæst førstekarlen Hans Aage og datteren Gerda. Til højre for parret er Sophie Nielsen (Karen Maries mor), Margrethe Olsen (Jens Peders mor) og datteren Else.

Opstillingen er traditionel med spisebord langs ydervæggen og bordenden op ad et panel. Mændene sidder langs væggen med en enkelt pige blandet i, forkarlen nærmest gårdmanden, som sidder for bordenden. Der er dækket op med tallerkner, en kande vand og en tallerken med brødskiver. Der er voksdug på bordet, en petroleumslampe sørger for lys. Men selv om opstillingen var traditionel, var familien det ikke. Jens Peder fik bil allerede i 1922, men det var Karen Marie, som var chauffør.