Påske

Askeonsdag – onsdagen før påske, var der meget at huske og meget at gøre. Alt arbejdet skulle være tidligt tilendebragt, for at folkene kunne være inde før mørkets frembrud. Ovntræerne, navnlig ovnragen, og andre løse redskaber som fejekosten og ildragen, som blev brugt til den store udendørs bageovn, skulle været taget ind og gemt under sengene, ellers ville heksene tage dem og ride på dem til Bloksbjerg i Tyskland eller til Troms i Norge. For ovntræernes vedkommende ville dette tilmed få den betydning, at man ville få dårligt brød hele året.

For at holde heksene ude skulle man ”ståle” alle vegne, i sædbunken på loftet, omkring dørene til stalden, på andre bygninger samt på marken. I sædbunken kunne man sætte sin le, eller man kunne slå et kors i bunken. Over dørene kunne man sætte en kniv eller en nål.

Torsdag, når heksene var hjemme igen, skulle de i kirke. Hvis en anden kirkegænger den dag havde et hønnikeæg (det første æg hønen lægger) i lommen og var uvidende om dette, kunne vedkommende se, hvem af kirkegængerne, der var hekse. De havde nemlig forskelligt husgeråd på hovedet, for eksempel en gryde, en spand eller lignende. Men det var kun den, der hemmeligt havde fået sådan et æg i lommen, der var i stand til at se dette, og derved kende en heks fra de andre kirkegængere.

Påskelørdag skulle påskeæggene farves. Som farvemiddel brugtes løgskaller eller kaffegrums, som gav flotte brune og gule farver. Man kunne også farve æggene røde med rødbedesaft.

De farvede æg blev brugt som gave. En karl fik 10, pigen 8 og drengen 6 farvede æg. Man skulle spise æggene påskedag, ikke en anden dag, ellers ville man få feber. Når man havde spist æg, skulle man huske at knuse skallen, ellers ville hønen ikke lægge flere æg.

At lege med æg – og måske vinde modstandernes, hørte til påskens lege og fornøjelser.

Især på Sjælland var det populært at trille eller “trante påskeæg” det vil sige at trille dem ned ad en bakke. Man kunne prøve at ramme de andres æg, eller man kunne se hvem der trillede længst.

En anden leg var at “pikke æg”. Man slog den spidse ende af sit eget æg imod modpartens. Den hvis æg gik i stykker havde selvfølgelig “tabt”. De æg man legede med var hårdkogte og gerne farvede.

Nogle af de ældste danske påskeæg er måske dem, der omtales i Leonora Christines “Jammersminde”. Her fortæller hun, at hun udvekslede dekorerede påskeæg med en medfange i 1667. Men også før den tid er der spor af, at æggene har haft betydning. I middelalderen véd man, at farvede æg anvendtes i fornemme kredse.