Kongsdal

 

ill_tid2

Illustreret Tidende 1901

 

Danske Herregaarde

 

Kongsdal

herregården Kongsdal

Johannes Kammermester erhvervede 1205 det Gods tilbage til Skjalm Hvides Slægt, som Absalon 1180 havde skænket til Sorø kloster. Det var Størstedelen af Ondløse By, som de gode Munke havde faaet til Skænk, og med den Sans for det Afrundede og Solide, der udmærkede Gejstligheden, havde de straks købt den anden Halvdel for 52 Mark Sølv og af det samlede Areal oprettet en stor Ladegaard. Pedersborg ved Sorø laa dem imidlertid betydeligt bekvemmere, og Biskop Peder Suneson gjorde dem derfor en Tjeneste, da han arrangerede Mageskiftet med Johannes, forhen Kammermester hos Valdemar I. Gaarden fik navnet Tygestrup, og var nu ca. 150 Aar i Hvide-Slægtens Besiddelse. Dens berømteste Besidder i dette Tidsrum er Stig Andersen Hvide, Erik Glippings Marsk, og det var slet ikke nogen liden Udmærkelse for Egnen, at den mægtige Stormand havde valgt sin Residens der; thi baade paa Fyn, i Jylland, i Estland og Nordtyskland ejede han Godser. Men her var det, at Fru Ingeborg ventede i Sorg paa sin Mand, da hun, medens han var i Leding, var blevet voldtaget af Kongen. Man skal i sin Tid paa Gardens Grund have fundet et Sværd med Marsk Stigs Navn, og det skal være opbevaret indtil 1657, da Svenskerne tog det.

Marsk Stigs Sønnesøn, Marsken Stig Andersen skænkede 1361 Godset til Gejstligheden, denne Gang til Antvorskov Kloster, hvorunder det blev til 1580, da det inddroges under Kronen og blev bortgivet til Kongens Yndling, Peder Reetz. Senere kom det i Frederik III.s Besiddelse, og han forandrede Navnet til Kongsdal.

Fra nu af skifter Godset hyppigt Ejer, indtil det 1835 blev købt af Historikeren, Dr. H.F.J. Estrup for 130000 Rdl.

Nu ejes Gaarden af dennes Søn, den tidligere Konsejlspræsident J.B.S. Estrup, der for ca. 15 – 16 Aar siden lod Hovedbygningen, der bestaa af 3 fløje, restaurere. Farven er nu rød efter at Kalkpudset er hugget af.

Ind mod Gaarden staar der et Taarn med en gammel Vindeltrappe i, og hele Gaarden er omgivet af Grave.
vindeltrappen
Haven er stor og tildels i fransk Stil.

Kongsdal har 70 Tdr. Ager og Engs Hartkorn, 5 Tdr. Skovskyld og 1220 Td. Land, hvoraf 157 Eng, 55 Mose, 415 Skov og ca. 600 Td. Land Ager. Til Fæste- og Lejegodset hører ca. 75, til Arvefæstegodset 13½ Td. Hartkorn. Under Godset hører Ondløse og Søndersted Kirker.

De mange Oldtidsminder, man har fundet i denne Egn, tyder paa, at her fra Arilds Tid har været stærkt bebygget. Man kunde maaske undre sig over dette, da det jo ikke er saa kort et stykke inde i Landet, men man mener, at Sjælland i sin tid har været delt i to Landsdele ved et næsten sammenhængende Vandskel, strækkende sig fra den nuværende Susaa over den store Aamose, der ligger Syd for Kongsdal, til Skarritsø og Avnsø. Sletten paa begge Sider af Brejninge Aa mener man har været en Havbugt. Hermed kunde det stemme, hvad Saxo fortæller, at den norske Kong Hagen lod sin Flaade ro gennem Susaa til Ringsted for at komme Hæren til Hjælp, der var trængt gennem de tætte Skove, thi det synes, som om i sin tid Susaa har været Navnet paa hele dette Vandskel. Det har da havt ikke faa Fordele at bo netop paa denne Egn, der stod i tilstrækkelig nær Forbindelse med Havet for Handelens og Samfærdselens Skyld, og paa den anden Side laa gemt for Vikingerne, der ikke med Lethed kunde faa sine større Skibe op gennem det grunde Vand.

Egnen deromkring har ogsaa kunnet frembyde anden Tiltrækning, idet der findes mange Naturskønheder og i tidligere Tid, da Skovene endnu ikke vare ryddede, formodentlig vare endnu flere.

Dette har vel sagtens ikke spillet stor Rolle for vore gæve Forfædre, men at Munkene tillige har vidst at sætte Pris paa denne Fordel, viser tilstrækkelig deres Klostres Beliggenhed, og de har sikkert ogsaa af den Grund modtaget Gaven med Glæde, fordi det var en af Sjællands smukkeste Egne, de blev Ejere af.

Det er mærkeligt at følge en saadan Ejendoms Historie. Snart besiddet af skallede Munke, snart af en oprørsk Stormand, en Mellemting af en Helt og en Røver, atter i Munkehænder, derefter Kongeeje, saa Gave til Hofmænd og endelig, hvor Marsk Stig rugede over Hævn, en Mand i Kulturens sorte Klæder, Danmarks omstridte Konsejlspræsident.

indgangsporten