Fastelavn

At slå katten af tønden

At slå katten af tønden var oprindeligt en helt anden ting end i dag. Den oprindelige form med en levende kat i tønden var jo groft dyrplageri. Det var selvfølgelig ikke, fordi folk var mere onde før i tiden, men man mente, at katte var onde dyr. Man forbandt noget mystisk og ildevarslende med katte – især de sorte – så når tønden var banket så meget i stykker, at katten slap ud, forfulgte man det rædselsslagne dyr, jagede det ud af byen eller slog det ihjel med køllerne. På denne måde mente man, at man fik jaget det onde ud af byen.

I dag er det primært børnene, der slår katten af tønden. Katten er gerne af pap og tønden skal helst være godt fyldt med slik.

Fastelavnsriset

At give folk ”pisk” med et fastelavnsris er et gammelt ritual, som skulle hjælpe unge piger og barnløse kvinder til at blive frugtbare.

Man mente på denne måde at kunne overføre noget af den friske kraft fra de ny udsprungne grene til kvinderne. Det var endda sådan, at pigerne belønnede indsatsen. – for eksempel med en bolle.

Denne skik er senere gået over til at blive en måde at vække folk på – ikke specielt for at gøre dem frugtbare, men mere for at få dem ud af fjerene. Skikken er vist ikke helt uddød endnu, blot er det børnene, som står ved forældrenes senge og ”riser dem op”.

Nu om stunder er riset, et bundt grene behængt med silkepapirstrimler og slik, nok mest en gave til børnene.

 

Fastelavnsoptog

At ”ride fastelavn” har sikkert meget længe hørt til de mest yndede fastelavnsløjer. Karlene på gårdene samledes, gerne mandag, hver på sin fint striglede og sløjfepyntede hest, der ligesom rytterne selv var pyntet med lange, spraglede og flagrende bånd af silke eller papir. Det var særlig pigerne, der havde pyntet karlenes hatte og trøjer. For hver karl gjaldt det da om at stå sig godt med en pige.

Fastelavnsoptoget besøgte landsbyens gårde for at samle penge og madvarer ind til et gilde. Det var en festlig skik – men ikke for dem, som optoget ikke besøgte. Skikken kunne på denne måde også bruges til at vise, hvem man “regnede med” og hvem, der var uden for.

 

Til de gamle fastetraditioner hører fastekringlerne.

Fastekringler

375 g hvedemel
40 g smør
1 tsk. salt
2 tsk. kommen
12 g gær
2½ dl lunken mælk

Mel, salt og kommen hældes i en skål. Smørret hakkes i melblandingen. Gæren udrøres i lidt af mælken, tilsættes sammen med resten af mælken.

Æltes grundigt i ca. 10 minutter. Sættes til hævning et lunt sted i 1 time. Dejen æltes let og deles i 10 – 12 stykker, som formes til kringler.

Kringlerne koges i spilkogende vand og tages op så snart de ligger i overfladen af vandet. Lægges på en plade med bagepapir. Pensles med æg pisket sammen med en smule vand. Bages i 15- 20 minutter ved 220o.