Danske præsters indberetninger

Før 1800 var der mange åbne områder mellem landsbyerne, de såkaldte overdrev. Netop omkring år 1800 kom der for alvor gang i udflytningen. Bøndergårdene, der tidligere havde ligget samlet i små landsbyer, flyttede nu ud i nærheden af deres marker. Samtidig tog regeringen initiativ til at få tilplantet skovområder til erstatning for de skove, der var blevet ødelagt gennem århundreder, hvor bøndernes dyr var blevet sendt i skoven om efteråret. Dyrene åd de små nye træplanter og rodede grundigt i jorden, mens bønderne huggede træ til brændsel og husbygning uden at genplante nye træer. Disse begivenheder var i væsentlig grad med til at gøre indhug i vore fortidsminder.

Københavns brand i 1795, tabet af flåden i Slaget på Rheden samt Københavns bombardement i 1807 var alle begivenheder, der i høj grad var med til at vække befolkningens interesse for fædrelandets fortid, mytologi og monumenter.

Den 22. maj 1807 blev derfor Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring nedsat for at løse tre opgaver: At bevare monumenter, at samle og udstille oldsager samt at udarbejde beskrivelser og bekendtgørelser for begge områder.

De tre nævnte punkter blev løst på følgende måde. Bevaringen af fortidsminder blev løst ved at udsende fredningslister i 1809 og 1811. At samle og udstille oldsager blev begyndelsen til den samling, som fra 1892 blev til Nationalmuseet, og beskrivelserne af fortidsminderne og mange af oldsagerne blev tilvejebragt ved at udsende en spørgeliste til præsterne.

Denne trykte spørgeliste med tolv punkter blev via biskopperne udsendt til landets præster, desværre en del forsinket på grund af englændernes bombardement af København, men i foråret 1808 lykkedes det kommissionen at få listerne ud.

Listen omfattede:

  • Gravhøje (kæmpegrave).
  • Hedenske Altere.
  • Store oprejste Stene (Bautastene) og i Klipper indhugne Billeder eller Skrift.
  • Inscriptioner med Rune- eller Munkeskrift.
  • Billeder ældre end Reformationens Indførelse.
  • Levninger fra den catholske Cultus.
  • Mure, Kjeldere, Voldsteder, underjordiske Gange m.m..
  • Det der opgraves eller er blevet opgravet af Høje.
  • Samlinger af Oldsager, der kunne være hos private mænd eller på offentlige Steder.
  • Hvilke Traditioner om mærkelige Personer, Begivenheder, m.v. endnu kunne være bekjendte, især når de vedkomme de forannævnte Oldsager.

Svarene på spørgelisterne var ret uensartede. Kvaliteten afhang af præsternes interesse, viden og vilje, samt af bispernes ihærdighed med at få svarene.

Pastor Rørdam i Ondløse indberetter til Kommissionen

Pastor Rørdam skriver:”Paa Boerup Mark i Søndersted Sogn i Huusmand Lars Jensens søndre Lod, er en lille Banke – Trindbank kaldet – hvori boer en mægtig Trolde Familie.

Beboerne forsikre at have seet dem ofte, og beskrive dem som omtrent ¾ a’ 1 Alen høje, sortigere af Udseende eller Ansigtsfarve, sædvanligen gaae paaklædte med en rød Kabusse paa hovedet. Byerne deromkring ere fulde af Historier om disse Personers Pudserier, som i Almindelighed gaaer ud over Fruentimmerne: Saare mærkeligt er det, at den gamle Moder til Familien kun sjeldent lader sig see; og de øvrige kun efter høst. Bønderne troe at Troldene tilbringe den øvrige Sommertid i Skaane.

Paa Østrup Mark, Ondløse Sogn, vesten Jens Andersens Gaard tet ved Ondløse Skjel er en høj kaldet Rævehøj. Bønderne fortælle, at de ofte ja endog nyelig have seet denne høj ophøjet paa 4re Guldpiller, og de som ere begavede, med sandser til at see og høre Djevelskab, forsikre at de have seet aander og hørt musik under Højen, naar den saaledes er ophøjet på sine Piller.

Under Tølløsegaard bruges et Overdrev, Grøndsted kaldet, der meest bestaar af bakker og Bjerge. Deri skal være saadan Vrimmel af Trolde, at Bønderne, naar man anstiller sig at troe deres Fortællinger ikke bleve trætte af at fortælle. Meest er ogsaa der Troldenes Pudserier rettede mod fruentimmerne.”

 

Om gravhøje og hedenske altere skriver pastor Rørdam blandt andet:

Høyen er 18 Favne lang og 8 Favne bred; den store Steen, som hviler på de 3 mindre er i Omkreds 3½ Favn – Kaldes Store Ravnsberg Dysse og ligger på Gdm Lars Sørens Mark – Er formodentlig et hedensk Alter h1
Høyen er 5 Favne lang og 4½ bred; den store Steen er faldet ned af de smaae – er vel og et hedensk Alter – kaldes nu Lille Ravnsberg Dysse og ligger på samme Mands Mark som No. 2. h2
Baun-Dysse paa Mads Hansens Mark; 10 F: lang 5 bred – det Stykke under Stregen er fragravet. h3

 

Thomas Schatt Rørdam blev præst i Undløse i oktober 1805.

Han er født den 3. december 1776 på Sct. Thomas, men han kan ikke have tilbragt mange år der. Han bliver student fra Roskilde i 1792. Efter sin kandidateksamen i 1800, blev han præst i Serup, hvor han virkede indtil sin ansættelse i Undløse.

I 1824 blev Thomas Schatt Rørdam provst i Merløse og Tudse Herreder.

Provst Rørdams prædikener var meget berømmede. Han var en betydelig præst, og der var stor sorg, da han i 1827 flyttede til Tølløse. Folk fra Undløse kørtGravsten_Pastor_Rørdame i flere år til Tølløse for at høre deres
gamle præst og var bagefter gæster i Tølløse Præstegård. Flere var utilfredse med hans efterfølger Johannes Petersen. Der kom kun få i kirke og provst Rørdam kom en gang om måneden og prædikede i Undløse kirke, som da var fyldt.

Provst Rørdam døde den 18. september 1831 i Tølløse af den såkaldte ”Sjællandske Feber”, en ondartet tyfus, som krævede mange ofre.

Rørdam er begravet på Tølløse kirkegård, hvor hans gravsten stadig kan ses. Desværre er stenen så forvitret, at det er umuligt at læse teksten.

Pastor Rørdam tegner og beskriver to andre dysser og fortsætter sin beretning:

”Foruden disse 5 Høye, hvis maadelige Afridsning jeg maa bede gunstigst undskyldt, findes der endnu paa bemeldte Østrup Byes Mark 9, som mere eller mindre ligne de anførte og formenes at henhøre enten under Kæmpegravenes eller de hedenske Alteres Klasse. Da de ey ere meget forskiællige fra de anførte Høye enten i Figur eller Størrelse, har jeg anset det overflødigt at afridse dem.”

Desuden skrives om nogle andre dysser, Helligkilden ved Kongsdal og Undløse Kirke, og pastor Rørdam slutter sin indberetning som følger:

”Mere veed jeg for Tiden ikke at indberette i Anledning af Den Kongelige Kommissions gunstige Skrivelse af 15de August 1808; at det skeer nu først beder jeg behageligst undskyldt deels dermed, at jeg paa den Tid, da Kommissionens Ærede Skrivelse indløb, ikkun havde liden Lokal Kundskab om Sognene, i Henseende de omspurgte Oldsager, deels og fordi jeg ved Hielp af Marmora Danica, som jeg ikke ejede; men ventede at faae tillaaens hos En eller Anden, ønskede at levere noget Fuldstændigt; endelig og dermed, at det var min Hensigt ved Gravning at kunne komme i Besiddelse af et eller andet af Oldtidens Redskaber, der maatte have fortjent Kommissionens Opmærksomhed.

Skulde jeg for Eftertiden see mig i Stand til at præstere mere i denne Sag, vil det være mig en Fornøyelse; og meget vil det glæde mig, om jeg endog kuns ved et saare ringe Bidrag kunde virke lidet til det saa interessante Øyemed: at kende, agte og beundre vor Oldtids ærværdige Mindesmærker.

Ondløse Præstegaard i Merløse Herred på Holbecks Amt

Den 27de October 1810

ærbødigst

Th. Sch. Rørdam”

”Fakta”

Sådan gik det til, da troldene blev skabt:

Eva stod en dag og vaskede sine børn, da Gud kaldte på hende. Hun blev så forfjamsket, at hun skjulte de af børnene, hun endnu ikke havde fået vasket.

Da Eva kommer hen til Gud, spørger han: ”Har du alle dine børn med dig?

”Ja!” svarer Eva.

Gud kigger længe på hende og siger så:

”Hvad du har skjult for mig i dag, skal altid være skjult for menneskene!”

Og straks blev de børn, hun havde skjult, fordi de var snavsede og uredte, forvandlet til trolde og andre skabninger. Og de måtte leve som underjordiske i al tid og evighed.

 

De blev smidt ud af himlen og landede på jorden. De, der landede i moserne, blev til elverfolk. De, der landede i gårdene, blev til nisser. Og endelig blev de, der landede på højene til højfolk eller bjergfolk – altså dem vi kalder trolde.

Sagn

Provst Rørdams barnebarn Christian Holger Rørdam (1846 – 1916) har i sin bog ”Svundne dage” skrevet om det selv samme sagn, som hans bedstefader i 1810 beskrev i sin indberetning til Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring.

Der er en høj oppe i skoven, der Sct. Hansaften står på gloende pæle, mens nisser og andet ”djævelskab” danser rundt i ildens røde, flakkende skær, og heksen derfra flyver til Bloksbjerg på sit kosteskaft.

Den aften må man vogte sig for at komme forbi højen. En riddersmand i panser og plade gav sagnet en god dag og en glad aften og passerede dér forbi, da klokken slog 12 midnat.

”Jo! Højen stod på de 4 gloende pæle!” og underverdenens små kryb tumlede sig lystig i og om den.

Stolende på sin gode, blanke pallask (lige én- eller tveægget sabel) tilråbte han de små nogle hånlige ord. Næppe var ordene fløjne over hans læber, før tusinder af trolde myldrede frem mod ham.

Én mod en sådan hærskare!

Altså giver han sin fyrige stridshingst bra af sporen, og afsted går det i flyvende karriere ad Ondløse til.

De små har kun korte ben; men selv en hund kan dog følge en hest i firspring. De er lige ved at hale ham ind, da ser han i månelyset Ondløses hvide kirke med de røde tage og murtakkerne på tårnet og lover Jomfru Maria en kostelig gave til kirken, hvis hun vil frelse ham fra død og undergang.

Det hjalp. Forpustede opgav troldene forfølgelsen, men i sin harme over at se byttet slippe sig ud af hænderne greb trolde-feltmarchallen en mægtig kampesten og slyngede den efter riddersmanden. Den traf ikke ham men kirketårnet, og dér sidder den endnu den dag i dag.

Du kan selv se den, en vældig kammerat, et par alen i diameter.

Og ridderen skjænkede til Ondløse kirke en kostbar alterkalk af lueforgyldt sølv, kunstig meislet og ciseleret.

Og C.H. Rørdam slutter beretningen:

Jeg ved, det er sandt alt sammen, for jeg har selv været med til at pudse bægeret og også drukket af det, når jeg gik til alters hos min herlige, gamle fader.

undloese_alterkalk

Alterkalken er fra omkring 1325 – den bruges den dag i dag i Undløse Kirke

Dysserne

Begge Ravnsberg Dysserne er i dag sløjfede, de lå på hver sin side af Østrupvej umiddelbart vest for Nyvænge.

Den store jættestue Bounsdysse, som ligger på Fævejen, blev i 2007 restaureret og er i dag tilgængelig for publikum.

Baunsdyssen

Bounsdysse som den ser ud i dag

 

 

 

Kildemateriale:

Danske præsters indberetninger til oldsagskommissionen af 1807, Sjælland, Samsø og Møn; redigeret af Christian Adamsen og Vivi Jensen, Wormianum, Højbjerg 1998.

 

Poul Nedergaard, Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste- og sognehistorie: 1849 – 1949, bind 2 Roskilde Stift.


C.H. Rørdam, Svundne dage; H. Hagerups forlag, København 1916.