Søndersted Kirke

 

Søndersted Kirke

Kirken er et langhus, hvis vestlige halvdel udgøres af skibet til den første stenkirke fra 1100-tallet, mens den østlige del er et kor, som omkring 1500 erstattede det oprindelige.

Kirken står hvidkalket og med tagene dækket af røde vingesten. De fladbuede, udvendigt falsede vinduer med smedejern og blyindfattede ruder stammer fra 1916. Gulvene er belagt med gule sten, til dels i sildebensmønster, i stolene er der gulv af ubehandlet træ. I våbenhuset, hvis bjælkeloft står gråmalet, er der ligeledes gule sten, men af nyere dato.

Omkring 1880 fik kirken kakkelovn. Denne er dog i dag erstattet af et varmluftanlæg.

kirke indre_w

Ejerforhold

Da kirken i 1567 formentlig i en rum tid havde været anneks (et sogn med selvstændig kirke, men uden egen præst) til Undløse, bør det nævnes, at den i 1344 havde egen sognepræst. I 1567 havde sognet 26 tiendeydere. Kirken var da anneks til Undløse, og der var ingen præstegård.

Patronatsretten ansås for kongelig omkring 1666. Patronatsretten er de rettigheder, der tilkommer en kirkes ejer eller patron. Den omfatter dels ejendomsretten over kirken og dens indtægter og dermed pligten til kirkens vedligeholdelse, dels kaldsretten, dvs. retten til at foreslå en person til et ledigt præsteembede ved kirken.

I 1687 fik generalprokurør (embedsmand, som under enevælden primært var statens juridiske konsulent) Niels Benzon skøde på patronatsretten. Kirken lå herefter under Mørkegaard.

Fra 1801 hørte kirken under Kongsdal, indtil den overgik til selveje 1. januar 1914.

Kilde: Danmarks Kirker, Nationalmuseet

kirke_w