Sdr. Jernløse Kirke

Sønder Jernløse Kirke

Kirken består af kor med apsis, skib og tårn fra 1100-tallet. Sydsidens våbenhus er tilføjet omkring 1500 samtidig med ombygning af tårnet. Yngst blandt de senmiddelalderlige tilføjelser er antagelig sakristiet ved korets nordside.

Kirken er opført af rå og kløvet kamp suppleret med frådsten, der især er benyttet til vinduer og andre åbninger.

Kirken står nu hvidkalket med tage af røde vingetegl, som blev udskiftet over kor, sakristi, våbenhus og tårn ved en restaurering i 1978. Denne restaurering omfattede tillige gennemgribende istandsættelse og reparationer af taggavlenes og tårnets murværk samt en fornyelse af gulvene i sakristi og våbenhus (gule sten på fladen i sand). I kor, tårnrum og skibets gangarealer ligger nyere grå og rødlige ølandsfliser, i skibets stole ferniseret bræddegulv.

Glasmaleri

Et halvcirkelformet vindue over tårnarkadens dørfløje er skænket i 1919 af forpagter Fr. Lunn til Knabstrup og udført hos Duvier efter tegninger af J. og J. Th. Skovgaard. Fremstillingen viser det blomstrende kors mellem knælende engle.

indre_W copyKalkmalerier

I 1950 påvistes i koret omfattende levn fra en romansk udmaling foruden enkelte fragmenter på nordvæggen stammende fra slutningen af 1400-tallet og fra 1679. Fundet indberettedes til Nationalmuseet af førstelærer P. Meyer Jensen, og i februar-marts afdækkedes de romanske malerier af E. Lind i samarbejde med Mogens Larsen. Samtidig undersøgtes levn af den romanske udsmykning på overvæggene. Den egentlige restaurering, som hovedsalig indskrænkede sig til en konservering skete i 1958 under ledelse af konservator Lind.

Ejerforhold

Kirken er første gang nævnt 20. februar 1320, da Roskildebispen henlagde bispetienden til fattige peblinges underhold i Roskilde.

I 1567 havde sognet 44 tiendeydere.

Patronatsretten ansås for kongelig omkring 1666. Patronatsretten er de rettigheder, der tilkommer en kirkes ejer eller patron. Den omfatter dels ejendomsretten over kirken og dens indtægter og dermed pligten til kirkens vedligeholdelse, dels kaldsretten, dvs. retten til at foreslå en person til et ledigt præsteembede ved kirken.

I 1687 fik oberst Mathias Numsen til Brunsgaard tilskødet retten tillige med kirkens andel af korntiende og noget gods. I 1726 lå kirken under Birkholm (Løvenborg), hvis ejer i 1729 havde skænket alterkalk og disk. I 1749 købte landsdommer Daniel von Bergen i Odense kirken, og i 1760 var hans svoger, Carl von Castenskiold til Knabstrup og Hagestedgaard ejer. Siden har kirken fulgt Knabstrup, indtil den 13. september 1909 overgik til selveje.

 

Kilde: Danmarks Kirker, Nationalmuseet