Nr. Jernløse Kirke

Nørre Jernløse Kirke

Kirken består af apsis, kor, skib og tårn, formodentlig opført som et samlet anlæg i løbet

af 1100-tallets sidste halvdel. Det senmiddelalderlige våbenhus foran skibets sydportal blev radikalt ombygget i 1895. Samtidig fjernedes et sandsynligvis senmiddelalderligt, i 1832 ombygget sakristi på korets nordside. Omkring1832 forsvandt et Løvenborg tilhørende gravkapel på skibets nordside, oprindelig måske et middelalderligt kapel eller våbenhus.

Byggematerialet er fråd og kampesten, fordelt således, at østpartiet, d.v.s. apsis, kor og triumfmur, i alt væsentligt er opført af frådsten, mens skibets flankemure, på nær de østligste partier, samt tårnet, er af rå og kløvet, til dels afbanet kamp, dog med enkelte frådsten, navnlig i detaljerne. I tårnets øvre del ses enkelte munkestensbrokker i oprindeligt leje. Hele kirkebygningen, tårnet iberegnet, står på en kraftig, nu jorddækket, tre skifter høj sokkel med et retkantet, et rundt og et skråtkantet led. Det er bemærkelsesværdigt, at uanset murenes materiale i øvrigt er soklen overalt af frådsten.

Apsis har mellem to smalle, rundbuede blændinger kirkens ejendommeligste detalje, et ormeagtigt fabeldyr, der i naturalistiske bugtninger, delvis helt fri af muren, kryber ned mod midtvinduet. Trods det grove, blærede frådstensmateriale skelnes både øjne og øren, samt tungen i den åbne flab.

Kirken gennemgik i 1895 en større restaurering under ledelse af Løvenborgs arkitekt Th. Zeltner. Korgavle fik kamtakker, og de øvrige gavle ommuredes. Til istandsættelsen anvendtes sten fra frådstensbruddet ved Vintre Møller.

Bygningen havde tidligere blytage, men er nu tækket med vingetegl, apsis med nyere munke og nonner.

indre_WKalkmalerierne

Ved hovedistandsættelsen 1895 fremdroges på apsidens kuppelhvælv samt på korets vægge og hvælv rester af en udmaling, som antagelig er udført i 1500-tallets begyndelse at dømme efter stilen i den hårdt restaurerede udsmykning. Der søgtes uden held efter malerier på skibets hvælv. En gråblå dekoration på disses ribber bevaredes ikke. Korets fragmenter istandsattes året efter af Jacob Kornerup, der af hensyn til symmetrien og den dekorative virkning udførte væsentlige tilmalinger. I 1942 genrestaureredes malerierne af Ole Søndergaard.

Ejerforhold

Kirken er måske viet til Johannes Døberen. I 1567 siges den at have 45 tiendeydere og at eje en gård, hvis herlighed lå til Birkholm. Kirken selv var imidlertid ikke under privat patronat (ejendom). 15. juli 1633 skulle lensmanden og bispen erklære sig om et ønske fra Malte Juul til Gjessinggaard om at indrette et begravelsessted i et »sakristi« bygget ud fra sognekirken til hans gård Birkholm. Dette kapel var ude af brug, og han tilbød at lade det vedligeholde. Birkholm lå i Butterup sogn, men Nørre Jernløse var sognekirke for godset Birkholm, hvilket efter Landebogens oplysning at dømme går tilbage til 1567. Malte Juul fik den ønskede tilladelse 3. juni 1634 mod at bygge et pulpitur, som drenge og vejfarende kunne stå på. Den nære tilknytning til Birkholm og den omstændighed, at annekset (et sogn med selvstændig kirke, men uden egen præst) Kvanløse havde privat patron, førte i 1654 til en strid med denne, fru Karen Krabbe til Vemmetofte, om kaldsretten, og striden fornyedes i 1659. Kirken betragtedes imidlertid omkring 1666 som kongelig, og 16. august 1687 tilskødedes den oberst Mathias Numsen til Brusgaard. I 1726 lå den under Birkholm, som i 1773 fik navnet Løvenborg. Den 12. oktober 1927 overgik kirken til selveje.

Kilde: Danmarks kirker, Nationalmuseet