Kvanløse Kirke

Kvanløse Kirke

Kirken er et langhus, bestående af skib fra 1100-tallet, hvortil slutter sig en korudvidelse fra omkring 1500. Et tårn samt et våbenhus i syd er formodentlig tilføjet i 1500-tallets første årtier, mens sakristiet på korets nordside er den yngste af de senmiddelalderlige tilføjelser.

Det romanske skib er opført af marksten iblandet frådsten, og har på overvæggene bevaret det hvide pudslag.

I 1875 opstilledes to kakkelovne i tilknytning til en skorsten på skibets nordside. I 1898 flyttedes en kakkelovn til tårnet, hvor en ny skorsten opførtes, og i 1928 installeredes et varmeværk.

Kirken står i dag præget af en vidtgående restaurering, som gennemførtes i 1900 efter tegninger af baroniet Løvenborgs arkitekt, Theodor Zeltner i samarbejde med sønnen Otto. Kirkens lave ”stuetrævinduer” forstørredes med spidsbuet afdækning, og i de fem indsattes grøn- og gulligt ”kathedralglas”. Våbenhusets lille jernvindue afløstes af et stort, dobbeltsmiget cirkelvindue med jernsprosseroset. Brede, spidsbuede døre med rig profilering indsattes i skib og våbenhus. I sidstnævnte hævedes det perlegrå træloft en alen, og loftstrappen flyttedes fra det nordøstre til det sydvestre hjørne. Loftet står nu med rød- og grønmalede bjælker, hvorpå der er ferniserede brædder. Murstensgulvene fjernedes, og i koret (hvis østlige del er hævet et trin) samt midtergangen lagdes kvadratiske, grå og rødbrune ølandsfliser. I stolene og sakristiet er gulve af hvidskurede brædder, førstnævnte sted lagt over cement — et materiale, der også benyttedes som gulv i våbenhuset. Samtlige tage er hængt med røde vingetegl.

Kalkmalerier

Forud for kirkens restaurering i 1900 undersøgte Jacob Kornerup nord- og sydmuren i det oprindelige skib, hvor han konstaterede rester af en romansk udmaling, svarende til bevarede fragmenter på de respektive overvægge. Undersøgelsen udstraktes endvidere til hvælvenes kapper og buer, men her påvistes ikke malerispor.

Ejerforhold

I 1567 var der i sognet 46 tiendeydere.

I 1651 anføres kirken som anneks (et sogn med selvstændig kirke, men uden egen præst) til Nørre Jernløse, og i 1654 samt atter i 1659 opstod der stridigheder mellem Karen Krabbe til Vemmetofte og jordbesiddere i Nørre Jernløse sogn om kaldelsen af en fælles præst. Karen Krabbe, der døde i 1662 inden retssagens afslutning, skænkede i 1658 to klokker til kirken. Med Oluf Rosenkrantz, Karen Krabbes stedsøn, som i 1666 besad patronatsretten (ejendomsretten), lå kirken en tid under hans besiddelse, Egholm. Muligvis har der kun været tale om en halv patronatsret, idet Egholms ejer efter skøde af 4. juni 1686 skulle kalde præst og degn, når sådant kunne tilkomme det halve anneks. I 1726 ejedes kirken af kancelliråd Hellegaard. Senest i 1738 var den imidlertid kommet under ejeren af Bonderup, justitsråd Klinge, og kirken synes herefter at have tilhørt dette gods’ skiftende besiddere, indtil den ved skøde af 30. december 1797 erhvervedes til baroniet Løvenborg. Kirken overgik til selveje 1. juli 1909.

 

Kilde: Danmarks Kirker, Nationalmuseet

1985 50 8_W

Kvanløse kirke i 1934. Set fra samme sted, som Troels Trier malede det maleri, som Menigheden gav Pastor Petri ved hans afsted.