Store bededag

I København har det været en tradition at promenere på volden Store Bededags aften. På billedet fra 1868 ses det bedre borgerskab på Nørre Vold. I baggrunden ses Skt. Peders Mølle, som i 1885 blev flyttet til Nørre Jernløse og i dag hedder Nørre Jernløse Mølle.

Store Bededag falder fjerde fredag efter påske og er en helligdag, som kun findes i Danmark.

Idemanden bag denne dag var Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele tre faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686, og er den vi stadig holder.

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage, som var spredt ud over kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede.

Store Bededags helt korrekte navn var “ekstraordinær, almindelig bededag”, og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke – stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og ædru i kirke, sådan som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne – inklusive aftensang – var afsluttet, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags “verdslig forfængelighed”.

Det er en udbredt misforståelse, at Store Bededag er et resultat af helligdagsreformen i 1770 – da denne dag var blevet indført og lovfæstet næsten 100 år før reformen.

En anden udbredt misforståelse er, at helligdagsreformen var udtænkt og udført af Johann Friedrich Struensee. Han havde ikke indflydelse på udarbejdelsen af denne reform. Den blev udarbejdet af gejstligheden inden Struensee havde den endelige magt, og den eneste indflydelse, han har haft, var at acceptere reformen og få kongen til at underskrive den. Reformen blev forelagt Christian VII og underskrevet i oktober 1770.

Hvad med hvederne?

Baggrunden for at spise varme hveder aftenen før store bededag er, at selve store bededag jo skulle være en arbejdsfri bods- og bededag for alle – også bagerne.

Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise dagen efter. Men hurtigt blev det sådan, at hvederne blev spist, allerede mens de var varme og sprøde.

 

Hvis du selv vil bage hvederne, kommer opskriften her:

Hveder

25 g gær
3½ dl lunken mælk
2 æg
700 g hvedemel
50 g sukker
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. salt
75 g blødt smør

Gæren udrøres i lidt af den lunkne mælk. Alle ingredienser hældes i en skål og æltes grundigt.

Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter et lunt sted.

Del dejen i 16 lige store stykker (ca. 80 g) og form dem til boller.

Sæt dem på en bageplade med bagepapir. De skal stå så tæt (ca. 2 cm), at de bager sammen. Lad hvederne hæve tildækket på et lunt sted i 1 time

Pensl hvederne med lunkent vand. Bag dem ved 180° varmluft i 10 – 15 minutter.

Lad hvederne køle af på en rist.

Skær dem over og rist dem gyldne lige inden de skal serveres.

Print opskriften, tryk her.