Halloween

 

Halloween er en forholdsvis ny tradition i Danmark. Den er kommet hertil i løbet af 1990’erne, og ser nu ud til at have fået et rimeligt fodfæste i hele landet. Som så mange andre nyere traditioner, har vi umiddelbart importeret halloween fra USA, men traditionen har sin rod et andet sted og består af elementer fra både kristendommen og folkelige trosforestillinger.
Ordet halloween er en sammentrækning af det engelske ”all-hallow-even”, som er et gammelt udtryk for ”alle helgeners aften” – aftenen før allehelgensdag.

Den katolske allehelgensdag og allesjælesdag

Allehelgensdag blev indført som helligdag ca. år 610 af pave Bonifacius IV til minde om alle martyrer. I 731 henlagdes den til 1. november og er siden blevet fejret som en festdag for de helgener, der ikke har en speciel dag som for eksempel Sankt Hans (Johannes Døberen). Allehelgensdag blev af Gregor V i 998 udvidet med allesjælesdag, den 2. november.
På allesjælesdag mindes årets almindelige døde. I den katolske kirke fejres dagen med sjælemesser for de afdøde, processioner og andagter på kirkegårdene. Med bøn og ofre kan man specielt på denne dag hjælpe de afdøde, der ifølge den katolske tro er havnet i skærsilden.

I Danmark blev de to dage i forbindelse med reformationen slået sammen til en mindedag for alle kristne, der var døde i deres tro. Med helligdagsreformen i 1770 blev allehelgensdag flyttet fra 1. november til den første søndag i november, men dagen fik aldrig nævneværdig betydning i den folkelige bevidsthed her i landet.

Kelternes nytår


Halloween har også rod i den mere folkelige tro. De før-kristne keltere i Irland og på de britiske øer fejrede en stor fest, Samhain, over flere dage omkring 1. november. Man fejrede at have høsten i hus og markerede sommerens slutning og et nyt års komme. Som mange andre steder i Europa troede også kelterne, at de, der var døde i løbet af året, på dette tidspunkt mellem det gamle og nye år rejste til de dødes rige. De døde var denne dag særligt aktive og færdedes som ånder blandt de levende.

Man tændte store bål til ære for solen, for at vise gode ånder vej og for at skræmme onde ånder væk, på samme måde som vi i Danmark gør Sankt Hansaften.
Det var også på grund af de onde ånder, at man klædte sig ud i afskyelige og uhyggelige kostumer, da man ellers risikerede at ånderne overtog en levende krop. Dette skulle være den eneste måde de kunne få et liv efter døden på.

Da de keltiske områder blev kristne omkring år 500, overtog kirken helligdagen, så den nu blev markeret med en anden betydning, men hvor det stadig var de døde, det handlede om.

I midten af 1800-tallet flygtede tusinder af irere på grund af hungersnød til USA. Disse folk medbragte deres traditioner, herunder halloween.
Siden hen bredte og udviklede denne fest sig, så den i dag er en af de helt store festdage i USA. I lighed med vores fastelavn, klæder amerikanske børn sig ud, men det skal være i et drabeligt kostume. Så går de fra hus til hus og ”truer” med ”trick or treat”, der svarer til vores fastelavnsvises ”Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!”

Udhulede græskar og historien om “Jack-O-Lantern”


I både England, Skotland og Irland har man længe haft tradition for at udhule forskellige slags roer og bruge dem som lanterner. I 1837 ses for første gang begrebet ”Jack-O-Lantern” om en lanterne udskåret i en grøntsag – ikke på de britiske øer, men i USA. Det er også i USA, at kombinationen af halloween og et udhulet græskar dukker op i 1866.

Græskarhovedet med levende lys er nærmest et ikon for Halloween. Baggrunden for dette finder vi i et sagn.
Sagnet handler om Jack, en ung irsk mand, som levede et alt andet end gudfrygtigt liv. Han både drak, bandede og sværgede. En gang var han i drikkelag med Fanden selv, og da han ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik han Fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, de kunne betale med. Men i stedet for at betale, lagde han mønten ned i sin lomme, hvor der også lå et kors. Derfor kunne Fanden ikke igen antage sin sædvanlige skikkelse. De indgik så en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år, og at han ikke måtte kræve hans sjæl, og så blev korset fjernet.
Året efter narrede Jack Fanden til at klatre op i et træ. Da han var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så Fanden ikke kunne komme ned igen. Det magtfulde kristne symbol var mere end han kunne forcere. Fanden ville selvfølgelig gerne ned, og måtte så atter indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke ville genere Jack i 10 år, og stadig ikke kræve hans sjæl.

Da Jack var død og stod foran Himmeriges port, blev han afvist på grund af sin ukristelige livsførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han vist væk på grund af sine gamle aftaler med Fanden.
Men Fanden gav ham en lille stykke gloende kul, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en roe – og med lyset fra denne må han nu vandre hvileløst om mellem himmel og jord.

Lygter lavet af udhulede roer kendes også i Danmark. Der findes optegnelser fra de seneste 100 år fra forskellige egne, hvor der berettes om at stille en roelygte med et uhyggeligt ansigt et sted, hvor den kunne skræmme andre.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år steg til 400.000 i 2008 og i 2015 var nået op på 800.000 græskar.

 

Hyggespise til Halloween

 

Halloween græskarkage

300 g lys rørsukker
2 dl rapsolie
4 æg
275 g mel
2 tsk. bagepulver (helst økologisk vinstensbagepulver)
½ tsk. salt
1 tsk. natron
3 tsk. kanel
2 tsk. vaniljesukker
350 g fint revet græskar
50 g groft hakket valnødder
50 g groft hakket hasselnødder

Sukker og olie røres sammen og æggene tilsættes et ad gangen. Mel, bagepulver, natron, salt, kanel og vaniljesukker blandes sammen og tilsættes æggemassen sammen med græskar og nødder. Alt røres grundigt sammen og hældes i en smurt springform.
Bages ved 175o i ca. 1 time.

Når kagen er kold overtrækkes den med hvid chokoladeglasur.

150 g hvid chokolade
½ dl piskefløde
25 g smør

Chokoladen knækkes i stykker og kommes i en skål sammen med smør og piskefløde. Smeltes i vandbad.
Kagen overtrækkes og pyntes alt efter smag og temperament.

Opskrift Lone Fasmer

Tryk her og Udskriv opskriften